23948sdkhjf

Drive-in apotek skal hjælpe udsatte borgere

Apotekere er begyndt at levere medicin til de kunder, som er i særlig risiko ved smitte af coronavirus.

Det drejer sig om apotekerne i Fuglebjerg, Glumsø og Sorø. Medicinen bliver ikke leveret til hjemadressen, men man kan få det leveret til udenfor butikken, hvor man eksempelvis kan vente i sin bil.

Det skriver Sjællandske Nyheder.   

Apoteker Mads Haaning, der ejer dem alle tre, har fået flere henvendelser fra bekymrede borgere, der har spurgt til, om det er muligt at få leveret medicin. 

- Det er kronikere og nogen, der er særligt udsatte. Det er for at imødekomme det behov. Og så slipper de for at skulle betale for leveringen, siger Mads Haaning.

Borgerne afgiver bestillingen over telefon, hvorefter de kører til det pågældende apotek. Her ringes der til apoteket, når kunderne holder udenfor. Tiltaget har været indført en uge og er blevet taget godt imod, oplyser Mads Haaning til Sjællandske Nyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09